– Tantrasex er ikke kun jordbær dyppet i smeltet chokolade og hede kærlighedserklæringer… – Men det kan være et sted at begynde.
Hvad er tantrasex?
Tantrasex er oprindelig et dybt spirituelt værktøj, men med enkelte tilpasninger, kan tantrasex også sagtens bruges til at skabe en dybere og mere levende seksualitet.
Tantrasex indeholder kort fortalt en række fysiske og meditative øvelser, som indeholder intensionen om at vise jer en anden og måske dybere tilgang til seksualitet og intimitet.
Tantrasex interesserer sig ikke umiddelbart for den traditionelle forståelse af seksualitet som et projekt, der udelukkende baserer succes på hhv. ejakulation og orgasme. Tantrasex interesserer sig derimod for dén tid og dét øjeblik som findes umiddelbart inden I normalt giver slip ind i ejakulation eller orgasme. Fordi det er i disse øjeblikke, at I har mulighed for at opdage noget nyt og måske meget anderledes. Man kan sige, at det er på kanten af det kendte eller på kanten af jeres comfortzone, at I har mulighed for at udvikle jer.
Hvorfor er ejakulation og orgasme ikke interessant?
Stort set alle mennesker har en forståelse af, at seksualitet er betinget af ejakulation og orgasme. Når man forstår seksualitet som betinget, findes der i vores optik ikke ret meget frihed til at være, gøre eller handle anderledes. Der er typisk en opskrift, og den følges mere eller mindre automatisk.
Da tantra og herunder tantrasex indeholder en invitation til at gå på opdagelse, kan det for nogle være nødvendigt i en periode at afstå fra hhv. ejakulation og orgasme. Når man så i en tid har oplevet, hvordan det er ikke at fokusere lige så meget på afspænding, kan det være rigtig fint at bringe den del ind igen.
Hvordan kommer I igang med tantrasex?
Tantrasex findes på flere forskellige niveauer, alt efter hvad I ønsker at få ud af det tantriske. For jer som ikke ved så meget om tantra, og som måske heller ikke er så interesserede i en dybere spirituelle rejse kan følgende elementer være interessante:
-
Kontakt
Kontakt er generelt et vigtigt element i nære relationer. Der findes flere forskellige typer af kontakt, og i tantra fokuserer vi i første omgang på den ordløse og energetiske kontakt.
Prøv f.eks at sætte jer overfor hinanden med lukkede øjne. Sid et øjeblik og prøv at mærke hvordan det opleves at sidde sammen, men med sig selv. Giv ca. 5 -7 minutter til at sidde sammen hver for sig.
Prøv herefter at åbne øjenene og tag øjenkontakt. Kig på hinanden for at se hinanden. Prøv at fokusere på at se dét menneske, der sidder lige overfor dig. Et menneske som dig selv med nogenlunde de samme historier, drømme, sorger og glæder. Giv øvelsen ca. 10 min. Herefter kan I begge dele lidt omkring hvordan det har været at siddet sammen og efterfølgende at tage kontakt med øjenene.
-
Berøring
Berøring er meget vigtigt i alle relationer, men især i den eller de nære relationer er berøring ét af de elementer, som virkelig kan rykke jer. Meget ofte bliver berøring sat i forbindelse med seksualitet, men berøring kan i lige så høj grad sættes i forbindelse med intimitet.
Prøv at tænke over, at stort set alle mennesker er fysiske i deres berøring med børn. Det opleves ganske naturligt for de fleste at drage fysisk omsorg for børn ved at give dem et knus, et kys på kinden eller nus på armen. Men det er som om, at den omsorgsskabende del af fysisk berøring forsvinder når mennesker vokser op. Det er synd, når vi ved hvor dyb en tilknytning og herunder tillid der skabes, når vi fysisk rører ved hinanden.
I tantra har I mulighed for at tage den fysiske berøring et skridt videre – nemlig til berøring som ikke skal have et resultat. Mange mennesker er al for hjemmevante i forestillingen om, at når vi gør noget for os selv eller andre, skal det give et bestemt resultat eller ihvertfald bare et resultat.
Når berøring ikke har et bestemt mål, men i højere grad handler om tilstedeværelse og kontakt, så kan der åbne sig et meget fint rum af hengivenhed, tillid og kærlighed. Prøv for jer selv at gå på opdagelse i berøring uden agenda og berøring af hele kroppen. Det kan være svært i begyndelsen, men prøv også at gøre berøringen til en leg, der ikke betyder noget om nogle af jer.
Efterfølgende kan det være rigtig dejligt at dele med hinanden, hvordan I hver især har oplevet at berøre og lade sig berøre.
-
Det seksuelle møde
Tidligere i artiklen beskrev vi lidt om, hvor betingede de fleste mennesker er ind i den seksuelle akt. I tantrasex har I muligheden for at opleve noget helt andet ved at gøre noget andet. Når I kommer til selve det seksuelle møde, prøv da at tage tilstedeværelsen med fra de to forgående øvelser med ind i mødet. – Tillad jer selv at gå på opdagelse ind i kys, berøring, duft, åndedræt mm. Når I prøver at fokusere på selve mødet imellem jer, vil I måske opdage. at der sker noget i energien imellem jer.
Lad det ske og fortvivl ikke, hvis I falder for lysten og giver efter for både ejakulation og orgasme. Det gør ingenting, så længe I har intensionen, åbenheden og nysgerrigheden ind i jeres seksuelle møde.
Tantrasex kan være en øjenåbner af de helt store, men prøv at fokusere på at lege med sanserne, kroppene og den seksuelle energi. Brug også her gerne lidt tid på at dele oplevelsen/oplevelserne med hinanden.
Rigtig god fornøjelse,